Maria & Kim

I 2013 blev jeg gift med min dejlige mand. Vi valgte at blive viet i vores gamle charmerende landsbykirke og holde festen i det lokale forsamlingshus, fyldt med sjæl og god karma. Stedet synes jeg personligt er fantastisk, med sine smukke træpaneler i en fin støvet blå nuance og de buede spær i loftet. De gamle solide trægulve kan ikke andet end at indlede til en masse dans. Og så er der endnu en bonus ved forsamlingshuset, nemlig at der kan lukkes af til den store sal før middagen. Således kan gæsterne opholde sig i et hyggeligt tilstødende lokale og få serveret bryllupskage og et glas bobler, uden at se udsmykningen. Lokalet for receptionen havde vi indrettet med Fatboy's, lave borde og 4 armet lysestager.

 

Brug hele rummet i din udsmykning

Vi valgte at holde vores bryllup i februar,  og kunne dermed drage nytte af at solen gik ned tidligt. Der var alle steder pyntet op med masser af levende lys, som gav det dejligste skær og en unik stemning. Bordene var pyntet med spejle i midten og masser af "diamanter", der reflekterede de mange levende lys. Oven på spejlene var der udover store hvide bloklys, placeret firkantede vaser med forskellige blomster, bl.a. ranunkler, grenroser og tulipaner. Alle blomster var holdt i hvid, med fokus på forskellighederne i form. Bordene var generelt holdt i hvidt, med detaljer i sort på bl.a. tallerkner. Ovenfra kom farverne i form af 1000 stk. foldede origami traner, der fra den ene side af loftet i salen, chancerede i i den varme farveskala, til den anden side af salen hvor det endte i det kolde farvespektrum. Det er fantastisk når der er mulighed for at udnytte et rum mere tredimensionelt og inddrage loftet i udsmykningen. Der skabes et helt andet rum og det giver en unik stemning til begivenheden.

 

Da dørene endelig blev åbnet ind til den store sal, var det næsten blevet mørkt udenfor og der var tændt levende lys over alt. Der gik et wow igennem vores gæster. Det var starten på den mest fantastiske aften og nat, i kærlighedens tegn.

 

Brudebuket og personlige detaljer

Min brudebuket var en håndbundet, rund buket i romantisk stil, holdt i hvide nuancer med store smukke avalance roser og ranunkler som hovedblomster. Om håndtaget var der bundet et smukt, bredt hvidt satinbånd. Nogen vælger at få sat en amulet i deres brudebuket. Lige ved håndtaget så at personer der ikke længere er her, alligevel er med på ens store dag. Jeg havde valgt at med mig op ad kirkegulvet, bar jeg på min venstre hånd en ring fra min farmor samt min mormors vielsesring med min morfars navn indgraveret. En stærk og højtidelig symbolik for mig, da min farmor og morfar ikke længere lever.

 

Fleksibiliteten ved forsamlingshus

At holde sit bryllup i et forsamlingshus, behøver på ingen måde at betyde at der gås på kompromis med hverken udtryk eller kvalitet. Et forsamlingshus giver mulighed for en fleksibilitet. Man kan tilrettelægge og designe sin begivenhed anderledes, end hvis man køber et færdigt koncept hos en restaurationsudbyder. Vi havde således 5 retters menu, tallerken anrettet og serveret af uddannede kokke og tjenere. Der professionelt servicerede vores gæster under hele middagen. Vi havde lejet service udefra, så udtryk passede med vores tema og understregede maden og vinen. Vi havde bar med bartender, hvor drinks blev serveret efter alle kunstens regler. Og en dj der spillede til hen midt på natten. Et bryllup der ikke kun varerede på selve dagen hvor vi blev gift, men som lige så meget var hele forberedelsen op til vores bryllup og vores JA til hinanden og kærligheden. 

Skal du også holde fest i forsamlingshus? Ring for et uforpligtende tilbud!