Fie Niemann & Thomas Berntsen

Posted on Posted in fourfie

“Da vi skulle giftes, og havde booket os ind i nogle smukke lokaler til festen, blev vi hurtigt enige om, at vi ville have lidt mere pynt og udsmykning på bordene end, hvad feststedet selv kunne bidrage med. De anbefalede os til gengæld at tage fat i Fru Hansen blomster – og sikke da en fantastisk anbefaling.

Fra de første mailudvekslinger (med et møde allerede kort tid efter) følte vi os i de absolut bedste hænder. Maria var imødekommende og virkede oprigtigt interesseret i at forstå og imødekomme vores tanker og drømme om udsmykningen.
Hun sendte billeder af, hvad hun forestillede sig ud fra vores snakke, og vi forventningsafstemte løbende under hele forløbet. Både pr telefon, mail og på sms’er.

Resultatet var FANTASTISK. Alle vores gæster snakkede om de fine dekorationer, og selv ude i gangen og i loungeområdet var der sat store flotte dekorationer. Alt var så smukt og detaljeorienteret.
Brudebuketten og brystbukketterne lavede Maria også, så de både passede til os, passede til hinanden og passede til udsmykningen på feststedet. Gennemført og smukt.

Hermed giver vi de varmeste anbefalinger til Maria og Fru Hansen Blomster”.