Når sorgen rammer
Når sorgen rammer og vi skal sige far vel og på gensyn til dem vi elsker, kan vi gøre det på mange måder. Om du ønsker at bestille en mindre bårebuket, krans, et hjerte, kistepynt eller anden blomsterudsmykning, står jeg klar til at vejlede og guide jer.
Ved større opgaver som fx. kistepynt, tilbyder jeg pårørende at mødes til en snak ved bedemand eller i jeres eget hjem. På den måde er der plads og rum til at bære sorgen, uden at skulle stå til skue i en travl blomsterbutik. Det er også muligt at kommunikere via telefon og mail. Hvis du ønsker det, sætter jeg gerne visuelt oplæg sammen, efter vi har haft en samtale omkring ønsker, med inspirationsbilleder af blomstervalg og form, som kan sendes til godkendelse.
Mit blomsterværksted er min base, hvorfra jeg varetager opgaver i hele landet. Der er ikke en detailbutik der skal holdes åbent, så jeg er yderst fleksibel. Jeg arbejder når mine kunder har brug for det, hvor end de har brug for det.